Hvis du undlader at oprette et testamente, vil dine aktiver normalt blive fordelt i henhold til lovgivningens retningslinjer. Vores erfaring viser, at lovens standardfordeling dog ikke altid stemmer overens med virkelighedens ønsker.
Det kan virke som en kompleks og uoverskuelig opgave for de fleste at oprette et testamente. Dette skyldes sandsynligvis, at tanken om, at testamentet først skal træde i kraft i en situation, som de færreste ønsker at tænke på, gør det svært at overveje og planlægge.
Hvis du allerede har specifikke ideer om, hvordan dine aktiver skal fordeles, bør du undersøge, om det samme resultat kan opnås i henhold til loven. Hvis ikke, skal du oprette et testamente for at sikre den ønskede fordeling.
Hvis du endnu ikke har besluttet, hvordan dine ejendele skal fordeles efter din død, vil vi nedenfor nævne nogle af de mest betydningsfulde overvejelser, som du generelt bør tage i betragtning.
Ægtefæller
Ægtefæller med fælles børn eller børn fra tidligere forhold skal være opmærksomme på, at de normalt ikke arver hinanden i overensstemmelse med lovgivningens standardregler. Lovens udgangspunkt er i stedet, at arven fordeles med halvdelen til den længstlevende ægtefælle og halvdelen til førstafdøde ægtefælles børn. Hvis førstafdøde ægtefælle ikke efterlader sig børn, vil den længstlevende ægtefælle arve hele arven efter førstafdøde.
Det skal bemærkes, at i tilfælde, hvor ægtefællerne kun har fælles børn, kan den længstlevende ægtefælle muligvis sidde i uskiftet bo med førstafdødes ejendele. Hvis førstafdøde havde børn fra tidligere forhold, kræves samtykke fra disse børn for, at den længstlevende kan sidde i uskiftet bo. Sådant samtykke kan opnås, mens begge ægtefæller er i live, hvis børnene er voksne.
Hvis den længstlevende ægtefælle ikke kan eller ikke ønsker at sidde i uskiftet bo, skal ægtefællerne oprette et testamente for at ændre fordelingen af arven, så den ikke følger lovens standardregler. Ved at oprette et testamente kan den længstlevende ægtefælle beholde op til 15/16 af den fælles ejendom. Et sådant testamente vil normalt indeholde instruktioner om, hvordan arven skal fordeles efter den længstlevende, og det er en udtryk for ægtefællernes fælles ønsker.
Ugifte Samboende
Ugifte samboende har ikke automatisk arveret efter hinanden. Dette ændres ikke, selvom parret har boet sammen i lang tid eller har fælles børn.
Som ugifte samboende skal man derfor oprette et testamente, hvis man ønsker, at den længstlevende partner skal arve noget efter den førstafdøde. For mange ugifte samboende vil det være nødvendigt at oprette et testamente, hvis den længstlevende skal have økonomisk mulighed for eksempelvis at blive boende i en fælles ejendom.
Enlige
Hvis du er enlig og har børn, vil dine børn normalt være dine lovlige arvinger i henhold til loven. Hvis arven skal fordeles ligeligt mellem dine børn, er der normalt ingen grund til at oprette et testamente med hensyn til fordelingen. Der kan dog være andre grunde til at overveje et testamente, f.eks. hvis du ønsker, at arven skal være særeje for dine arvinger, hvilket beskrives senere i denne artikel.
Hvis du ikke har børn og ønsker at begunstige venner eller nevøer og niecer, bør du oprette et testamente. I denne situation bør du især overveje, om testamentet skal indeholde den såkaldte 30 %-løsning. Ifølge denne løsning støtter en velgørende organisation arvingerne ved at dække arve- og tillægsarveafgifterne. Dette gør det muligt for arvingerne at beholde en større del af arven, samtidig med at den velgørende organisation også drager fordel af støtten.
Særeje
Hvis du ikke ønsker, at de aktiver, der går i arv efter dig, skal deles med arvingens eventuelle ægtefælle i tilfælde af separation, skilsmisse eller i tilfælde af død, bør du inkludere en klausul om særeje i dit testamente. På denne måde kan du sikre, at kapitalandele, som dine børn arver efter dig, forbliver i familien, selvom der opstår problemer i et ægteskab. Det er vigtigt at sørge for overensstemmelse mellem særejetypen i dit testamente og eventuelle tidligere aftaler om særeje.
Bobestyrer
Du bør overveje, hvorvidt du ønsker, at en bestemt bobestyrer skal afvikle boet efter dig. Dette kan være relevant, hvis en person, typisk en advokat, har speciel indsigt i eller viden om din formue, fx din virksomhed. Ved at indsætte en bestemmelse om bobestyrer, kan bobestyreren tage instrukser, som du på forhånd har givet til bobestyreren i betragtning ved afvikling af boet. Bobestyrerbehandling er dog forbundet med flere omkostninger end et privat skifte, hvor arvinger selv står for det praktiske.
Fremtidsfuldmagt
En ting er fordelingen af din formue efter døden. Dette reguleres som nævnt ovenfor af et testamente eller arveloven. Men har du overvejet, hvordan din formue skal forvaltes, hvis du på et tidspunkt som følge af sygdom, svækket mental funktion eller fysisk helbred ikke længere har evne til at varetage dine personlige og økonomiske forhold?
Som ejerleder vil man typisk være drivkraften i virksomheden. Hvis ejerlederen bliver ude af stand til at handle, og der ikke ligger en nødplan for denne situation, kan det få katastrofale konsekvenser for virksomheden. Med en fremtidsfuldmagt kan du sikre, at de personer, som du finder mest kompetente til at varetage virksomhedens interesser, kan handle på dine vegne, såfremt du er ude af stand hertil.
Ovenstående er en generel omtale af nogle væsentlige ting, som erfaringsmæssigt bør overvejes i forbindelse med oprettelse af testamente og fremtidsfuldmagt. Udfærdigelse af testamente og fremtidsfuldmagt bør dog altid tage afsæt i den specifikke situation, og artiklen kan derfor ikke træde i stedet for konkret juridisk rådgivning.