Generationsskifte – planlægning, tryghed og overblik

Et generationsskifte handler i bund og grund om at planlægge, hvem der skal tage over, når du en dag ikke længere står i spidsen for virksomheden – og hvordan det skal foregå. Det er rammen for både virksomhedens og ejerkredsens fremtid.

Et godt planlagt generationsskifte skaber tryghed for alle parter: dig som ejer, din familie og virksomheden.

Når processen bliver håndteret rigtigt, sikrer den, at virksomheden kan fortsætte sundt og stærkt – også uden dig ved roret.

Et generationsskifte kræver overblik og forberedelse

Et generationsskifte handler i virkeligheden om at sikre virksomhedens overlevelse uden dig.

Overgangen kan gøre virksomheden sårbar, fordi likviditet, ledelse og relationer er i spil. Samtidig er der mange forskellige regler, der skal tages højde for – arveret, skat, afgifter og finansiering.

Ofte er der tale om store beløb og beslutninger, som får afgørende betydning for både den afgående og den nye ejer i mange år frem. Derfor er det vigtigt at planlægge processen grundigt og i god tid.

Et generationsskifte åbner også for følelser, store spørgsmål og risiko for konflikter. Hvad ønsker I for fremtiden? Er der enighed i familien?

Når processen tilrettelægges i god tid og med de rette rådgivere, kan overgangen ske i et tempo, alle kan acceptere.

Vi rådgiver dig gennem hele generationsskiftet

Man bør altid forberede sig grundigt på de økonomiske og skattemæssige aspekter af et generationsskifte.

De beslutninger, der træffes om ledelsesstruktur, overdragelsesform og værdiansættelse, har direkte indflydelse på, hvordan du beskattes.

Hos BUUS JENSEN hjælper vi med at vurdere muligheder og udarbejde oplæg til en konkret generationsskiftemodel, hvor vi ser på:

  • Virksomhedens økonomi og ejerforhold
  • Skattemæssige konsekvenser og muligheder
  • Familiens ønsker og behov
  • Tilpasning til virksomhedens konkrete forhold

Målet er at give dig et solidt beslutningsgrundlag, der skaber tryghed og sikrer virksomhedens fortsatte udvikling.

rådgivning om generationsskifte i god tid

Hos BUUS JENSEN står vi klar til at hjælpe dig med planlægning og rådgivning om generationsskifte. Kontakt os, hvis du ønsker sparring om, hvordan du bedst sikrer virksomheden, familien og din egen fremtid.

Du kan komme i kontakt med os enten ved at ringe på 3929 0800 eller ved at sende en e-mail til os på info@buusjensen.dk.